§ 1. Navn og Hjemsted:
Foreningsnavn er Dansk-Azerbaijansk Venskabsforening. Dansk-Azerbaijansk Venskabsforening ”DAV” har hjemsted i Århus Kommune.
§ 2. Formål:
Foreningen består af interesserede azerbaijanere og danskere, som ønsker at lave organiseret frivilligt arbejde. ”DAV” arbejder for kulturforståelse i mellem medlemmerne, skabe en dialog og fremme en gensidig integration.
”DAV” vil arbejde for medborgerskabet, fremme forståelsen af det danske samfund, øge viden om demokrati, rettigheder og pligter.
DAV vil opnå disse formål ved:
- at afholde årlige højtider eksempelvis julefrokost, nytårsfest, solhvervsfest m.m.
- at afholde kulturaftner/møder mindst 4 gange årligt om musik, mad, litteratur m.m.
- at arrangere kontinuerligt og vedvarende kurser om sprog, kunst, håndarbejde m.m som repræsenterer vinduer fra både dansk og azerbaijansk kultur.
- at arrangere periodiske sommer og vinter udflugter for medlemmerne og andre, der interesserer sig for socialt og hyggeligt samvær.
§3. Foreningens drift:
Foreningens drift finansieres ved medlemmernes kontingenter, indtægter fra afholdte arrangementer og evt. tilskud fra kommunen og fonde. Et eventuelt overskud skal tilfalde ”DAV” til anvendelse inden for danske lov om foreninger.
§4. Medlemskab:
Foreningen optager aktive medlemmer som vil tage del i foreningens arbejde. Medlemmerne er forpligtet i at betale kontingent, som fastsættes på generalforsamlingen. Ind- og udmelding reguleres via kontingentoversigten.
Eksklusion sker kun via generalforsamlingen og kun i tilfælde af, at et medlem misbruger foreningens formål eller formue.
§5. Generalforsamlingen:
Generalforsamlingen, der er foreningens øverste myndighed, afholdes én gang om året i marts måned. Dette sker skriftligt med minimum 3 ugers varsel. I indkaldelsen skal det fremgå, at indsendelse af skriftlige forslag kan ske indtil 2 uger før generalforsamlingen, og senest 1 uge før generalforsamlingen skal indsendte forslag være sendt til medlemmerne.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflertal. Hvert medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ved stemmelighed foretages omvalg. Ekstraordinær generalforsamlingen afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller mindst 2/3 medlemmer begærer det skriftligt, med angivelse af de punkter som ønskes behandlet. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 14 dages varsel og en vedlagt dagsorden.
§6. Bestyrelsens sammensætning:
Bestyrelse består af 5 personer. Ved hver generalforsamling vælges samtlige bestyrelsesmedlemmer bestående af 5 personer og 2 suppleanter for en periode af 1 år. Bestyrelsesmøder er offentligt for medlemmer. Revisor vælges for 1 år af gangen.
§7. Bestyrelsens opgaver og virke:
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen er ansvarlig overfor Århus Byråd for anvendelse af det herfra modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden. Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives.
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling en gang årligt. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt, og når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som underskrives af formanden, næstformanden og referenten. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er tilstede. Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse på generalforsamlingen. Regnskab og revision følger kalenderåret.
§8. Tegningsret:
Forening tegnes af formanden og kasseren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsensmedlemmer.
§9. Hæftelse
Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven. For de forpligtelser, der påhviler foreningen i øvrigt, hæftes alene med den til enhver tid eksisterende formue.
§10. Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer. Disse ændringer skal endvidere indsendes til Sport & Fritid for at sikre, at de til stadighed opfylder lovens krav.
§11. Ophør
Foreningens opløsning kan kun ske på samme måde som vedtægtsændringer. Ved ophør skal evt.overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningslovens område.
Denne vedtægt er i øvrigt underlagt loven om frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde vedtaget den 16. maj 2006.
© 1987-2009 Dansk-Azerbaijansk Venskabsforening